(+45) 97 88 89 10 anker@botilbudet-anker.dk

Tilgang/behandlingsmetode

Tilgang/behandlingsmetoder:

Målsætningen er, at skabe et miljø, hvor de fysiske rammer, omgivelser, personalesammensætning, tværfagligsamarbejde og idegrundlaget mv. danner fundamentet om en miljøterapeutisk behandling, præget af en kontinuerlig og adækvat ADL træning, hvor kontinuitet/forudsigelighed er afgørende elementer.

At behandlingen vil være rettet mod en personlighedsudvikling og personlighedsmodning hvor målet er, indsigt i egen situation, opnåelse af mestringsegenskaber til varetagelse af egen situation, således, at borger bliver i stand til, at mestre en social og så optimal tilværelse som muligt.

At borger vil, blive mødt med en fordomsfri og en umiddelbar accepterende holdning, hvor forståelsen af borger er:

“Han eller hun er et menneske med visse problemer og behov, men også et individ med normale sider, behov, og versioner”.

Den individuelle behandling er et kernepunkt, som holdes klart for øje.

Personalet vil arbejde på, at opsætte muligheder, der tilgodeser både de umiddelbare og indlysende, men også de skjulte og for borger ukendte problemstillinger. For at rette en effektiv og adækvat indsats for klienterne, arbejder teamet reflekterende og vil ved brug af indlevelsesevne, forsøge at forstå borger, så handlingerne der udføres svarer til den aktuelle psykiske tilstand klienten befinder sig i.
Kommunikation og kontakten tilpasses den enkelte.

Psykologien, læren om menneskets udvikling, adfærd og selvforståelse, er konceptet. Det skal ses som et integrativt og individuelt tilegnet design, hvilket indebærer, at den nødvendige behandling set i forhold til den enkelte borgers problematik, bliver inddraget.

Dette i lyset af, at borger både har en psykisk syg og en psykisk normal del, men at borger kan være præget både kognitiv og emotionel af sin psykiske lidelse.

Mennesket har nogle helt basale fysiske, psykiske og sociale behov. Disse er delt op i to grupper, mangelbehov og vækstbehov.

Mangelbehov:
At spise sig mæt, hvile/sove, mærke “varme”, få omsorg, få kærlighed, mærke nærvær, have trygge faste rammer, føle fællesskab.

Vækstbehov:
At have status, værne om egen identitet, få anerkendelse, sætte mål, udvikle sig kreativt, eksperimentere, skabe.

Forudsætning:
Det er altid en betingelse, at mangelbehovene er dækket, for at mennesket ville kunne få opfyldt/komme videre i sin tilværelse, på en sund og velfungerende måde.

Ud fra forudsætningerne og viden om hvilke individuelle og generelle behov mennesket har, kan der nu tilrettelægges pleje, omsorgs- og aktivitets handlinger.

GEB (guidet egen beslutning)

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)

Miljøterapeutisk behandling:

GEB (guidet egen beslutning)

GEB (guidet egen beslutning)

Formålet med brugen af metoden Guidet Egen-Beslutning (GEB) er at fremme borgers livsdygtighed i forhold til egne oplevede problemstillinger.
(GEB) er en metode, der faciliterer meningsfuld og effektiv problemløsning mellem borger og medarbejder. Metoden guider begge parter i et samarbejde, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer borgers livsdygtighed.
Borger har udviklet livsdygtighed med en given problemstilling, tilstand eller udfordring (f.eks. en livskrise, sygdom eller risiko for sygdom), når vedkommende
– har fået indsigt i egne reaktioner på tilstanden,
– kan identificere og benævne problemer eller udfordringer forbundet hermed
– har afprøvet alternative måder at reagere på og udviklet evne til at løse problemer og konflikter i dagligdagen med tilstanden på en balanceret egen-besluttet måde (dvs. med hensyn både til sig selv og andre).

– oplever sammenhæng, egen-kontrol og retning i sit liv med den pågældende tilstand.

Det overordnede formål med benyttelsen af GEB er en stilen mod, at borger opnår indsigt i egen situation i forhold til evt. begrænsninger/udfordringer/muligheder. Metoden sikrer, at borger i samarbejde med personalet kan udfærdige konkrete aftaler omkring, hvordan og hvornår vi som personale kan vejlede, guide og støtte borgeren på bedste måde.

Metoden er valgt på det grundlag, at den sikrer både, at borgerens aktuelle situation og ønsker i forhold hertil, bliver styrende for dennes forløb, samtidig styrker anvendelsen af metoden borgeren i at mestre egne udfordringer (empowerment).

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)

Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP)

KRAP tager udgangspunkt i, at vi alle har mere eller mindre tydelige dannelsesidealer og værdiforestillinger om, hvordan vi oplever og skaber relationer, trivsel, glæde og motivation, så vi får en oplevelse af sammenhæng, betydning og mening i livet.

KRAP er en konkret metode for personalet til at blive bevidste om betydningen af, at gøre det man siger, man vil gøre og følge op på om det gik godt på en positiv og anerkendende måde. Altså at skabe en forandring, der gør en forskel.

Kognitiv vil sige, at vores individuelle måde at fortolke og vurdere en situation på afhænger af hvilke tanker, følelser og sanser, der aktiveres. Dette motiverer så vores handlinger. Ofte har to mennesker vidt forskellige opfattelser af den samme her og nu situation, afhængig af erfaringer og tidligere oplevelser, samt hvilke forventninger vi har fremadrettet.

Ressourcefokuseret handler om, at alle mennesker indeholder ressourcer. Al adfærd og måder at være sammen med andre mennesker på, handler om at vi dybest set altid gør det bedste vi kan i en given situation, med de mennesker og de udfoldelsesmuligheder, der er til stede. Velvidende at ikke alle strategier er hensigtsmæssige, hverken på kort eller lang sigt, så ses de som værende ?det bedste bud?.

Anerkendende betyder, at vi må vise interesse for at kende noget til det andet menneske for at vi kan møde vedkommende og validere beboeren netop der, hvor vedkommende er i sit liv. Anerkendelse af sig selv er fundamentet for at vi kan indgå i anerkendende relationer til andre. At blive mødt med anerkendelse er forudsætningen for dannelsen af et sundt selvværd, interesse for andre mennesker og tillid til, at én selv og andre er betydningsfulde.

Pædagogik er relateret til praksis.

For medarbejderen handler anerkendende pædagogik om, at kunne slippe kontrollen og eget ståsted, for at kunne se verden fra beboerens perspektiv (“at gå over broen”) for en stund. Dette betyder, at vi bliver bedre i stand til at se beboerens forudsætninger og igangsætter tankeprocesser (mentaliserer) sammen med beboeren, som dermed bliver bevidst og finder nye veje (mestringsstrategier).

Medarbejderen har ansvaret for relationen og sætter rammerne og støtter borgeren i, at indtryk bliver begribelige, håndterbare og meningsfulde.

Det er medarbejderens opgave at få øje på de gode historier, hvilket betyder, at selv en mindre udvikling hos beboeren, kan give anledning til anerkendelse og ros fra medarbejderens side. Det kræver dels nogle mindre målbare mål for borgeren, dels kræver det, at medarbejderen ser de ressourcer, den enkelte allerede har.

Empowerment-tilgang

Empowerment er en tilgang, ikke en metode. Når sagsbehandlere, andre professionelle
og organisationer anvender empowerment som tilgang, er det borgeren selv, der har
retten til at definere såvel problem som løsning indenfor de givne rammer. Den
professionelles opgave bliver at spejle, dele viden og facilitere de processer,
borgeren skal igennem for at kunne definere og handle. Det er borgeren, der er ekspert i
sit eget liv og selv ved, hvad der kan fungere i en given problemstilling

Kognitiv tilgang

I den kognitive tilgang tages udgangspunkt i

  • at det kræver personlig kompetence at klare sig godt
  • at følelser – krop – tanker og adfærd er nært forbundet med hinanden og med omverdenen
  • at negative tanker (ofte om selvet, andre eller fremtiden) hindrer hensigtsmæssig adfærd samt skaber og vedligeholder negative følelser. Negative tanker og følelser skabes og vedligeholdes af en selv – det er her, man må sætte ind
  • at negative tanker kan fungere på et sublimt niveau og underminere et godt resultat
  • at første trin i enhver forandring er erkendelse
  • at man ikke kan springe fra problem til løsning, men må give sine tanker, følelser, afærd og sig selv et kritisk eftersyn med fokus på, hvordan man gerne vil have, at det skal være og så holde fokus på det i fremtiden
  • at mennesker pr. definition er tilbøjelige til at gøre det, de plejer – de har ofte modvilje mod forandring
  • at mange reaktionsmønstre er modstandsdygtige overfor forandring, da de bygger på strategier, som er indlært under andre forhold og med anden betydning
  • at et godt liv med gode resultater kræver, at man kan gå efter det, man har brug for og man kan undgå at blive afledt af andres regler for, hvad der er rigtigt og forkert samt, at man kan undgå at blive afledt af misforståede behov og mistolkninger
  • at menneskets værste fjende er tvivlen og angsten for nederlag, angsten for at mislykkedes og angsten for at blive afvist og tilsidesat
  • at der findes fire funktionsniveauer; det dysfunktionelle, det funktionelle, det excellente og det exceptionelle. En funktion på det dysfunktionelle niveau er ofte usynlig for en selv
  • at det, der hæmmer ofte er dysfunktionel adfærd og negative tanker, manglende færdigheder eller følelsesmæssige problemer/udfordringer.
Relationspædagogisk tilgang

En relations pædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på samspillet mellem mennesker. Formålet er at udvikle den enkeltes selvforståelse, selvværd og selvtillid.

Læs evt. artikel omkring relationsarbejde i socialpædagogerne:

Klik på link:

Professionel – og fuld af følelser

 

Anerkendende tilgang

Den anerkendende tilgang, har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til
positiv forandring hos den enkelte.
Mennesket har brug for anerkendelse for at udvikle sig bedst muligt. Det er derfor vigtigt at man,
som professionel forstår og udnytter potentialet bag begrebet.
Man kan, som den tyske filosof Axel Honneth, skelne mellem 3 former eller sfærer for anerkendelse.
• Den retslige anerkendelse, opnås på samfundsniveau og sikrer, at vi alle har almene lovmæssige
rettigheder. Dermed anerkendes hver borger, som et selvstændigt, handlende menneske med
egen værdi. Opnås denne form for anerkendelse udvikler vi selvrespekt.
• Den følelsesmæssige anerkendelse, som primært opnås i familien, handler om, behovet for at
indgå i et følelsesmæssigt forhold til andre, hvor man anerkendes for den, man er. Opnås denne
form for anerkendelse udvikler vi selvtillid.
• Den sociale anerkendelse, som primært opnås i grupper, hvor man ikke bare bliver fysisk inkluderet, men bliver anerkendt og set i sociale fællesskaber. Anerkendelse i denne form udvikler selvværdsættelse.
Man kan sige at de 3 anerkendelsesmåder, fungerer, som måder ”at blive sig selv i verden” på – og
at modsætningen til anerkendelse, er social usynlighed.
Hvor den professionelle igennem sit arbejde, søger social anerkendelse, vil borgeren ofte opleve
den professionelle, indtræde i sin private sfære pga. borgerens forskellige personlige behov for
hjælp. Den professionelle skal være medvirkende til at borgeren opnår både retslig, følelsesmæssig og social anerkendelse.
Menneskets individuelle identitet afhænger af den anerkendelse man oplever i samspil med andre
mennesker dvs. uden anerkendelse, ingen menneskelighed.
For den professionelle er begrebet anerkendelse derfor ikke et begreb, som blot sigter mod at
forandre eller tilpasse den anden, med det formål at godkende og regulere det andet menneskes
adfærd. Anerkendelse handler om at være til stede i mødet med den anden – som sig selv og samtidig se den anden, identificere sig og sammenligne sig med den anden. I dette møde opdager
begge parter mere om sig selv, og lærer at: ”Sådan er jeg i forhold til andre”.
Et anerkendende møde kan karakteriseres ved 3 mellem-menneskelige elementer.
1. Selvafgrænsning.
2. Oplevelsen af retten til at være sig selv.
3. Tilkendegivelsen af begges perspektiver.

Miljøterapeutisk behandling

Miljøterapeutisk behandling:

Definition – miljøterapi: Miljøterapeutisk behandling er en systematisk og gennemtænkt tilrettelæggelse af miljøets psykologiske, sociale og materielle/fysiske betingelser i forhold til individets og gruppens situation og behov. Hensigten med dette er, at fremme muligheder for læring, mestring og personligt ansvar. Beboeren ansvarliggøres og bliver en bevidst medspiller i behandlingen.

Psykoedukation:
Psykoedukation anvendes som en systematisk undervisning af beboeren og/eller dennes netværk i emner der er relateret til borgers sygdom. Formålet er at beboeren og hans pårørende får forståelse for symptomer, forløb og årsagssammenhænge således at han/de kan samarbejde om at opnå så gode livsvilkår som muligt. Beboeren ansvarliggøres og bliver en bevidst medspiller i behandlingen.

Socialfærdighedstræning
Med socialfærdigheder menes som regel evnen til at fungere i interpersonelle forhold, både personlige og følelsesmæssige relationer som mellem familie, venner og parforhold, men også i relationer hvor der kræves instrumentelle færdigheder, f.eks. at kunne gå i forretninger, på offentlige kontorer, være i byen, køre i bus, være på en arbejdsplads, være sammen med andre ikke så kendte mennesker og i uddannelsesforhold. Der ligger implicit i ordene? social færdighedstræning? at denne behandlingsform består i en række øvelser i at kunne fungere og at kunne opnå indsigt, kompetence og evne til verbalisering og at opnå evne til behovsudsættelse. Formålet er at bedre evnen til at opfatte sociale situationer korrekt, bearbejde indtryk hensigtsmæssigt og vælge reaktionsmåder, der passer til situationen. Behandler optræder her som rollemodel.

Kognitiv optræning:
Denne træningsform retter sig mod optræning af tænkningens formelle elementer som koncentration, indlæring, hukommelse, begrebsdannelse, problemløsning osv. I Træningen kan ikke stå alene men skal kombineres med terapi, det være sig f.eks. kognitiv eller psykodynamisk terapi, der retter sig bredere mod personligheden og interpersonelle udfordringer.

NLP

I NLP arbejder vi ud fra nogle NLP Forudsætninger, som lyder således:

  1. Vi oplever ikke verden som den er – vi oplever en model af verden.
  2. Respekt for andre menneskers model af verden.
  3. Det er mig som styrer mit sind, og dermed mine resultater.
  4. Der eksisterer kun feedback, ikke fejltagelser.
  5. Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd.
  6. Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får.
  7. Mennesker har alle de ressourcer, de skal bruge for at nå deres mål.
  8. Fleksible mennesker og organisationer har et fortrin frem for mindre fleksible.
  9. Modstand er et tegn på utilstrækkelig rapport.
  10. Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker, så gør noget andet.
  11. Krop og sind påvirker hinanden.
  12. Min adfærd er ikke min identitet.
  13. Mennesker gør det bedste de kan. Min nuværende adfærd har været den bedste indtil i dag.
  14. Vi er alle en del af et større system.
  15. Landkortet er ikke det samme som landskabet.
  16. Hvis det er muligt i verden, er det muligt for mig.
NADA/terapeutisk massage

NADA er en non-verbal metode med fokus på recovery, enpowerment og personlig udvikling. NADA skal derfor ikke betragtes som øreakupunktur i almindelig forstand, men som supplement til anden behandling.

Vi benytter NADA til bl.a.:

  • Udrensning af kroppen gennem medianbaner
  • Uro i hovedet

Terapeutisk massage tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til viden omkring musklernes og knoglernes placering, funktion m.m.

  • Spændinger i kroppens muskler
  • Relations arbejde

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.